Terje og Torben
|
| 18.-25. februar, Tobago Da vi havde sovet lidt, sejlede vi videre til Plymouth, hvor vi lå lige uden for der fiskerne sætter et kæmpe garn ud, og hiver det op på stranden. | |
| Skipper gik i land med det samme for at tage
tværs over øen til Scarborough for at indklarere, det gik rimeligt nemt,
bortset fra, Når vi skulle op på nordsiden af øen så skulle vi
udklarere igen og indklarere der oppe. Om aftenen var det Bruno og Per der huserede i køkkenet. Det gik dårligere og dårligere med min tå, jeg sov ikke om natten,
og til sidst fik jeg besked på, hvis den ikke blev bedre, så måtte jeg
rejse hjem. |
![]() |
|
Plymouth var et spændende lille sted, der var ikke et hus med respekt for sig selv, der ikke havde en kiosk eller bar i haven. Der løb høns og geder overalt, men folk virkede ikke særligt aktive, og det var svært at se, hvad de levede af. Fiskerne var ret trætte af, at vi lå der, mente nok at vi var skyld i dårlig fangst, så efter et par dage sejlede vi videre til |
![]() |
![]() |
Englischman's bay, hvor vi lå et døgn. Det var en utrolig flot bugt, med træer helt ud over stranden. Nogle fiskere tilbød at arrangere Barbecue om aftenen, men vi sagde pænt nej tak, fordi maden allerede var lavet. Om morgenen havde vi besøg af 3 delfiner, der legede i bugten en hel time. I en periode kunne man tro der var hajer, fordi det eneste du kunne se var rygfinnen. |
| Hvis man ikke vidste bedre kunne man tro, at Michael og Terje havde malet sig selv. | ![]() |
![]() |
Vi sejlede videre til Charlotteville, en
hyggelig lille by på nordenden af øen. Medens vi lå der, spiste vi i land hver dag, og nu en uge efter har vi stort set alle haft eller har maveforgiftning. Der var i øvrigt utroligt mange danskere på ferie her. |
![]() |
|
| Inden for, hvor vi havde ankret op, var der en
lille strand, med kæmpe enorme dønninger, og det skulle de fleste ind og
prøve. Det så også sjovt ud, men var heller ikke ufarligt, og det gik da også galt for Martin, der fik knubs og et ordentligt hul på Knæet. Erik og Line var sikkert glade for at de nøjedes med udsigten. |
|
|
|
Jeg brugte dagene til at pleje min tå, ved at
gå lange ture, blandt andet op i regnskoven. Vi havde ikke noget vand om bord, så mange af os valgte at vaske tøj i land. På en af mine ture, kom statsministeren og frue forbi, jeg hilste på dem begge og havde en længere snak med fruen. Jeg sluttede opholdet af med at tage på stranden og gå i vandet, hvilket havde en utrolig god effekt på min tå. |
|
|
Mandag den 25. februar kl. 16 hev vi ankeret op og satte kursen mod Barbados. |
| START | NÆSTE DEL | FORRIGE DEL | DAGBØGER |