Om aftenen var det Bruno og Per der huserede i køkkenet.
Det gik dårligere og dårligere med min tå, jeg sov ikke om natten,
og til sidst fik jeg besked på, hvis den ikke blev bedre, så måtte jeg
rejse hjem.
Det fik mig ellers op af stolen på agterdækket, først slæbte Anders
mig med i land for at gå en lang tur, og da det omgående hjalp på
foden, har jeg gået en lang tur hver dag siden.
Plymouth var et spændende lille sted, der var ikke et hus med respekt for sig selv, der ikke havde en kiosk eller bar i haven.
Der løb høns og geder overalt, men folk virkede ikke særligt aktive, og det var svært at se, hvad de levede af.
Fiskerne var ret trætte af, at vi lå der, mente nok at vi var skyld i dårlig fangst, så efter et par dage sejlede vi videre til
Det var en utrolig flot bugt, med træer helt ud over stranden.
Nogle fiskere tilbød at arrangere Barbecue om aftenen, men vi sagde pænt nej tak, fordi maden allerede var lavet.
Om morgenen havde vi besøg af 3 delfiner, der legede i bugten en hel time. I en periode kunne man tro der var hajer, fordi det eneste du kunne se var rygfinnen.
Medens vi lå der, spiste vi i land hver dag, og nu en uge efter har vi stort set alle haft eller har maveforgiftning.
Der var i øvrigt utroligt mange danskere på ferie her.
Det så også sjovt ud, men var heller ikke ufarligt, og det gik da også galt for Martin, der fik knubs og et ordentligt hul på Knæet. Erik og Line var sikkert glade for at de nøjedes med udsigten.
