Terje og Torben
|
| Tirsdag den 1. januar 2002 Hele
formiddagen kom der færger for at hente festdeltagere fra i går, ligesom
de mange både begyndte at lette anker tidligt fra morgenstunden. Vi sejlede kort før middag via Cruz Bay for at få benzin til vores hjemhavn, Magens Bay; på st. Thomas. Her blev der kørt på vandscooter og badet. Mange af os valgte at spise sen frokost i land, med det resultat, at der ikke rigtigt var nogen til at spise aftensmad. Gitte og Rune skulle have pizza, og synes ikke et stykke var nok, så de købte 3 bakker pomfritter og 2 hele pizzaer. Resultet var, at de var så store, at der var 10 paptallerkner med til hver. så der var natmad inkluderet, og frokosten næste dag. Om aftenen blev der spillet det pakkespil vi skulle have haft i julen. |
|
| Onsdag den 2. januar 2002 Niels
og Kristian skulle sejle rejse i dag, så dem sejlede jeg i land i morges
og da Anders var klar tovi til Charlotte Amalie for handle, Anders til en
spuleslange og jeg de sidste materialer til vandscooterstativ. Da vi kom tilbage, havde drengene pletmalet båden, der hvor fenderne havde gnavet, og de var i gang med at sætte vandscooterne i vandet, så det blev til en sidste tur for Rune og mig. Rune var i øvrigt oppe på vandski i første forsøg. Ved 2 tiden sejlede vi til Charlotte Amalie. På vejen var Børge og jeg så uheldige, at vi sejlede på et skær, som vi ellers havde passeret mange gange tidligere. Lige så snart vi havde ankret op gjorde Peter sig klar til at dykke ned for at se, hvad der var sket. Heldigvis viste det sig at det kun var gået ud over malingen. I skrivende stund, ved vi ikke, hvordan sonaren har det. Jeg nåede ikke i land for at handle, men om aftenen var Børge og Hanne + familien Alne ude at spise, rigtig hyggeligt med god mad og rødvin. Lidt synd for Peter, der lavede sine første bøffer om bord. |
|
| Torsdag den 3. januar 2002 Jeg havde
ikke sovet om natten på grund af min dårlige tå, så det blev en lang
og underlig morgen. Jeg skulle ellers have lavet vandscooterstativet færdigt, men fik lokket Børge til at hjælpe Terje med det sidste. Kl. 830 blev jeg sat i land af Terje og så var jeg pludselig på egen hånd. Jeg var dårligt kommet i gummibåden før der blev hevet anker op, for at sejle efter vand, så de kunne fortsætte sydpå. Rune og Gitte - Torben og Rebekka skulle også rejse i dag, men alle 3 hold hver sin vej. |
|
| Da jeg kom i lufthavnen, blev
jeg nærmest betragtet som Terrorist, først skulle jeg tage computeren op
af håndbagagen og så skulle de hver for sig gennemlyses, og gennemrodes,
mine sko måtte også en tur igennem. Da jeg så skulle aflevere mit boardingkort, blev jeg taget til side, og min håndbagage blev gennemrodet endnu en gang, men ikke nok med det, så påstod de at der ikke var plads i flyveren til lige netop min håndbagage, så den blev placeret i et rum udenfor. Resten af turen gik forholdsvis nemt, jeg sov stort set lige så snart vi kom i luften, så jeg var rimelig udhvilet, da jeg via San Juan, New York, Amsterdam landede i Kastrup fredag kl. 1130. Min kuffert var ikke med, og i skrivende stund den 13 januar, har jeg stadig ikke set den, men ser jeg ud af vinduet, kan jeg se blåstet fra 3 pukkelhvaler i sollyset, det er da noget af en trøst. Vi har fået lidt sne, naturligvis den 7. januar, så jeg sammen med Rune og Gitte, måtte vende Nuuk i Luften for at returnere til Kangerlussuaq. Her spiste vi på Restauranten om aftenen. Vi ankom Nuuk den 8. om formiddagen, Holger hentede os i Lufthavnen. |
|
| START | NÆSTE DEL | FORRIGE DEL | DAGBØGER |