Terje og Torben
 med kisaq   grønland - Caribien - grønland
10. del --- New York - Bermuda
START NÆSTE DEL FORRIGE DEL DAGBØGER

Torsdag den 15. november
Det flotteste vejr man kan tænke sig på denne årstid, flere har fundet sommertøjet frem. Det er vindstille med lange tunge dønninger, og solen skinner fra en skyfri himmel.
Inden vi startede mod Bermuda, havde vi fra coastguard hørt,  at der var risiko for satellitudfald, der ville påvirke vores navigering med gps, så det gode vejr blev brugt til at øve navigering efter solhøjde.
Jeg har vagt fra 12 til 16, og der er liv overalt på dækket, Børge og Jan spiller harmonika og guitar (i mormors kolonihavehus), nogen soler sig og andre nyder bare livet.
En enkelt mallemuk følger i kølvandet og vi møder utroligt nok mange fiskebøjer, formentlig nogen der er drevet til havs. Vi ser også en kæmpe rød bøje.
Da der så pludselig kommer en delfin, så når stemningen højdepunktet, vi er på vej i 20 graders varme.
I den blodrøde solnedgang passerede der en amerikansk motortorpedobåd 1 sømil bag om os 



GPS'en er stået af, så må det gøres på den gamle måde med sekstant, det kræver en del beregning og ikke mindst øvelse, så det er godt gps'en fortsat virker.
På kortbølgeradioen 12359 khz sender "south bound 2" ved Herb hver dag fra kl. 15 til ca. 18 vejret og vejrudviklingen for Atlanten fra St. Lawrence til Caribien. Meldingerne er i øjeblikket meget koncentreret om Bermuda og ned efter.
Det foregår på den måde, at Herb har kontakt med en lang række skibe, der ligger i området, de melder så deres position og deres vejr, hvorefter Herb fortæller dem om en sandsynlig udvikling, der hvor de ligger.
Det siges, at Herb sidder oppe i Toronto, og at han har gjort det af interesse i mange år. Vi hørte ham også for 6 år siden, da vi var af sted med Kissavik.
Meldingerne i dag var knap så gode, der er stor sandsynlighed for, at vi løber ind i en storm fra på lørdag, og så kommer det til at se værre ud end på billedet.
Fredag den 16. november har Terje vagt fra 0200 til 0600 og jeg har far 0400 til 0800, dønningerne er blevet noget højere, men det er fortsat vindstille.
Da vi tog ud fra New York, havde vi 100 vis af måger foran, de fiskede i projektørlyset, i nat var der ingen gang en mallemuk.
Lige så snart solen står op, bliver det drøn varmt, 240 C i skyggen, men samtidigt voksede dønningerne til et par meter, så det kneb med at holde sig fast i køjen, da jeg skulle have en lur efter vagten.
De første flyvefisk har vist sig.

."Når man lægger en pakke smør i vindueskarmen, og den begynder at smelte, så er man nede på varmen."
citat Holger Dalentoft
Jeg tror, vi er der, vi har nu sejlet 2462 sømil, og vores position kl. 16 00 utc er:
360 39' 9 N
690 17' 6 W
Lørdag den 17. , Søndag den 18. og mandag den 19.  november blev ikke helt som vi havde forventet, det blæste op og søerne kom helt forkert ind så vi var tvunget til at ligge underdrejet for ikke at hele skibet skulle komme på den anden ende.
Det var rimeligt deprimerende, alle havde set frem til at vi skulle være på Bermuda i løbet af søndag formiddag, i stedet rullede vi frem og tilbage fra fredag aften til mandag morgen, før vi vendte stævnen mod Bermuda, hvor vi ankom kl. 2200 om aftenen, efter i øvrigt at have rullet videre hele mandagen.
Oplevelserne var ikke så mange, vi så nogle store containerskibe, der var fortsat ingen måger som fulgte os, men derimod voksede antallet af flyvefisk og lige før det blev mørkt om mandagen kom der en stor flok delfiner forbi, så pludselig var stemningen høj igen.


Vi snakker meget om at samle til et måltid på flyvefisk
Nikolaj fandt en flyvefisk oppe på dækshuset, så de flyver rimeligt højt, hvilket vi da også konstaterede på en nattevagt, hvor det nærmest virkede som om de fløj efter projektøren.
Indsejlingen til Town of St. George i mørke var rimelig fasinerende, der var ikke meget mere end 10 meter på hver side af Kisaq, så vi blev enige om, at de store krydstogtsskibe benyttede lejligheden til at få skrabet bunden og siderne, når de sejlede igennem.
Som for at gøre livet lidt lettere for os, så gik det smertefrit med både told og immigration, da vi havde ankret op, så inden midnat var alt klaret.


Prøv at forestille jer, at skulle finde denne lille ø midt ude i Atlanten i mørke og uden hjælpemidler
START NÆSTE DEL FORRIGE DEL DAGBØGER