Terje og Torben
 med kisaq   grønland - Caribien - grønland
11. del --- Bermuda
START NÆSTE DEL FORRIGE DEL DAGBØGER

Efter 3207 sømils sejlads fra Grønland nåede vi frem til Bermuda.
Bermuda er en lille øgruppe bestående af mere end 150 øer midt ude i Atlanten, der bor 62.000 mennesker på øen, der sammenlagt dækker 53 m2, og den er en del af United Kingdom. Bermuda blev grundlagt i 1609 og har UK's ældste parlament.
Der betales ikke skat på øen, der hovedsagelig ernærer sig ved et par 100.000 turister om året, og selskaber der ser en skattefordel, ved at have adresse der.
Det højeste punkt på øen er 79 meter. Hovedstaden hedder Hamilton, og den næststørste St. George er hvor vi ligger.
Der er ikke for meget vand på øen, derfor er alle hustage behandlet med noget specielt hvidt maling, så man kan Sidst vi var der, gik de lokale rundt i hvid skjorte og slips, bermudashorts, lange knæstrømper og velpudsede sko. Denne gang så vi kun nogle få, da man her mener det er vinter, og det på trods af, at temperaturen lå på 22o til 24o C.

Tirsdag den 20. november alle var tidligt oppe oppe, der skulle være mønstring med fordeling af arbejdsopgaver kl. 0830. Det blev nu ikke helt efter skippers planer, ungerne  startede dagen med at springe i vandet, og de var faktisk i alle sammen. For Edvards vedkommende var det garanteret første gang han startede sin fødselsdag med at springe i vandet.
Derefter gik det løs med den store rengøring både ude og inde. Under en af pauserne så jeg en havskildpadde lige ved siden af båden.
Vi var færdige med rengøringen ved middagstid, og ikke længe efter drog alle, med undtagelse af Skipper, i land.
Vi fik vekslet til Bermuda-dollar og var rundt og se på byen, og vi spiste alle frokost på en fortovsrestaurant lige ud til vandet.
Peter og Terje var ude for at finde en forretning der lejede scootere ud og Terje om hvor gammel man skulle være, 16 år var OK.

Edvard har fødselsdag, han fylder 12 år, og i dagens anledning havde han taget det pæne tøj på
Vi havde lagt gummibåden uden på en dansk skonnert, der viste sig at være fyrskib nr. 3 fra 1919.
Den hed RANA og var hjemmehørende i Hadsund. Den havde været privatejet i 16 år, og havde bl.a. været jorden rundt.
Det var nogle vældig hyggelige mennesker der var om bord, vi blev vist rundt, og budt på øl. Vi inviterede også dem ud til os, men det var kun børnene og de helt unge der kom.
Om aftenen havde vi fødselsdagsmiddag for Edvard, og da det var færdigt tog Terje og Peter i land, de skulle ud og gøre byen usikker sammen med de unge fra RANA. De kom først hjem ved 2 tiden, efter at have været på adskillige barer og natklubber.
Onsdag den 21. november Min Kammerat Bjørn fylder 60 år i dag, og han holder den i Havanna på Cuba, vi er begge langt hjemmefra, men alligevel så langt fra hinanden, det havde ellers været hyggeligt at være med, men ET STORT TIL LYKKE til dig Bjørn.
Dagen startede tidligt, alle skulle rundt og se øen, Terje, Peter, Ian og jeg skulle leje scootere, så vi havde regnet med at køre helt ud til den anden ende.
For Terje og Peter var det første gang de skulle køre scooter, og det klarede de til UG.
Det gik bare der ud af, vi kørte forbi det ene idylliste sted efter det andet, solen skinnede, så det var lige før vi fortrød, at vi havde taget varmt tøj med. Men efter en time, begyndte det at småregne, så vi blev enige om at køre ind et sted og få frokost. 
Tjeneren, der var fra Indien, kunne fortælle os at det var oppositionen der havde vundet folketingsvalget i Danmark, dog ikke hvem der var kommet ind fra Grønland.
Efter at have fået en god frokost, kørte vi videre. Efter 5 minutter begyndte det igen at regne, det væltede bare ned, så ind imellem var det umuligt at se noget, så vi besluttede ret hurtigt, at opgive den sidste tredjedel af øen og kørte til Hamilton.
Da vi skulle parkere der, strakte jeg benene ud, med det resultat, at der løb en hel elv ud af hvert bukseben.
Her mødte vi alle de andre fra Kisaq, ellers må man sige at det vi så, stort set var baseret på turister, så det blev vi hurtigt trætte af. Vi afleverede scooterne kl. 1700, godt våde og trætte, drengene havde været glade for at prøve, jeg ville nu hellere have siddet i en tør bus sammen med de andre.

Peter og Terje gør sig klar til at køre, Ian ser til. 
Vi var de sidste der kom om bord, og vi blev mødt med de kedelige meddelelse, at hvis vi skulle sejle i godt vejr, så havde Herb sagt, at vi senest måtte sejle torsdag formiddag, ellers kunne det tidligst blive en gang i næste uge.
Ellen passede drengene om aftenen, så Nikolaj, Børge, Ian, Ejnar og jeg gik i land for at spise, vi havde en vældig hyggelig aften, i øvrigt med indiske tjenere, hvor vi fik muslinger indbagt i ost, højrebssteg og Bermuda-kaffe. Bagefter var vi rundt og se på byens barer, og ved 2 tiden var vi ude om bord.
Torsdag den 22. november kl. 0600 startede vi dagen med at gøre søklar. Kl. 0800 havde vi forhalet og lagt os med agterenden med kajen, fordi vi skulle have olie på, og skaffe os af med vores affald.
Vi valgte ikke at tage vand på, da det var svine dyrt, og vi mente nok, vi kunne klare os en uges tid.
Kl. 0930 gik vi ud igennem det smalle hul der gav adgang til havnen, og kursen blev sat mod Virgin Island.

Det var så Bermuda
Ærgerligt, specielt for Ejnar der ikke ville komme tilbage hertil. Vi andre havde været her før, og kommer igen til maj.
START NÆSTE DEL FORRIGE DEL DAGBØGER