Velkommen til familien Alne's hjemmeside

 
Kalaallit Nunaat

Startside

Fotoalbum

Dagbog

Links

 

 

 

 

 

 

Torsdag den 10. august 2006.

Dagen startede med at jeg knaldede hovedet ind i dysen på sprinkleranlægget da jeg stod ud af køjen, derefter var der morgenmad og medicin (Ferne Branca) kl. 730.
Derefter fik vi instruktion i maskinrummet, bl. a. om at tænde og slukke for hjælpehakkerne (generatorerne), og hvordan vi skulle bruge vaskemaskinen.

Kl. 9 blev ankeret taget op, kæden var meget leret så den blev spulet på vej ned til Kjeld der lagde den på plads i brønden.
Det var lidt tåget da vi stod op, men allerede da vi igen satte kursen sydover havde vi høj solskin og vindstille, så man blev helt høj af det.
Vi så igen masser af sæler og fugle (mallemuk, tejster, lomvier).
På et tidspunkt så vi en lille netside, som Peter og jeg gerne ville have haft indenbords, men der var ikke rigtig stemning herfor, de andre havde for dårlige erfaringer med sælkød.
Lige inden Qeqertarsuatsiaat (Fiskenæset) blev vi overhalet af den Targa 37 der sejer med passagerer til Kapisillit og Qeqertarsuatsiaat.
Vi sejlede bare forbi bygden, da vi alle sammen havde været der før, og vi ikke manglede noget. Derimod benyttede vi os af, at der var mobildækning til at ringe hjem.
Næste mål var Frederikshåb isblink, der var flere om bord der aldrig havde set den fra indenskærsruten på grund af tåge, vi så den da også på lang afstand, men da vi kom nærmere lagde tågen sin klamme hånd omkring Misiliisoq, så der blev heller ikke noget syn tæt på denne gang.
Aftensmaden blev kreeret af Arne og bestod af frikadeller og hvid sovs med ærter og gulerødder.

Vi fortsatte i tæt tåge indtil vi ankrede op efter 100 sømils sejlads kl. 22 ved Avigait, en nedlagt bygd med en del velholdte huse.
Vi gik i messen og fik os et glas rødvin til at gå i seng på.

 


Denne side blev senest opdateret den 10-01-2007 20:11 af
torben@alne.dk