Velkommen til familien Alne's hjemmeside

 
Kalaallit Nunaat

Startside

Fotoalbum

Dagbog

Links

 

 

 

 

 

 

Mandag den 14. august 2006.

Vi kom lidt sent i gang med dagen, men kl. 9 var morgenmaden overstået.

Kl. 10 kom Erik Nørskov om bord med oliefilter til skibet, strømforsyning til min computer og diverse faxer han havde modtaget til os.
Vi havde en hyggelig formiddag sammen med ham, hvor han fortalte historier og delte ud af sin viden om Sydgrønland og østkysten.
Børge og jeg havde været på Kisaq sammen med ham i Caribien, så vi fik også snakket om dengang for 4 år siden.
Han havde i øvrigt været meget uforstående overfor hvem Torben var der skulle have en strømforsyning, indtil det gik op for ham at det var ”Torben Tå”, som jeg blev kaldt på Kisaq, fordi jeg havde en dårlig tå der, som jeg rent faktisk blev sendt hjem på sygeforsikringens regning.

Min eftermiddag gik med noget arbejde, jeg var nødt til at lave, da det var gjort, gik vi i Brugsen og handlede ind til den næste strækning, hvor målet er Tasiilaq.
Da vi kom tilbage fik vi en ”kl. 11 bajer” på agterdækket samtidigt med at vi øvede os i splejsninger og knob og snakkede med forbipasserende på kajen.

”kl. 11 bajer” er et udtryk fra den gang Børge og jeg var med Kissavik sydpå 1995, jeg var med til Toronto. Når vi havde frivagt og lyst til en øl, spurgte en af os om klokken ikke var ved at være 11(et eller andet sted i verden), Det var signalet til at vi skulle på agterdækket.

Om aftenen var vi på hotellet og spiste, vi fik laks på spinat til forret og dybstegt rødfisk til hovedret med hvid og rødvin til.
Laksen og vinen var god.

Vi var tilbage på Misiliisoq kl. 2230, og da vi ville have en godnat bajer på agterdækket, opdagede vi at de 2 kasser øl, vi havde købt om eftermiddagen og lagt i stuerummet på fordækket, var forsvundet.
Så endnu en gang blev det til et glas rødvin inden vi gik i seng.

 


Denne side blev senest opdateret den 10-01-2007 20:11 af
torben@alne.dk