|
Kalaallit
Nunaat
|
| |
|

|
Søndag
den 20. august 2006.
Alle var oppe kl. 600 for at komme
tidligt af sted.
Efter at have fået morgenmad lagde vi fra kaj kl. 645, der
blev over VHFen meldt til Aasiaat radio at vi begyndte turen
op ad Østkysten, men det lykkedes os ikke at få kontakt med
dem på iridium, så vi må håbe at det er bedre når vi skal
melde igen, vi har nemlig fået at vide at mellembølgen er
ude af drift.
Vi fik også sagt farvel til ”Prinsen” på kanal 9 og
meldt tilbage at racon’en virkede.
Allerede efter en times sejlads var der storis, lidt tættere
end vi havde regnet med, men ikke større problem end vi holdt
fart. |

Udsejlingen fra Prins Christian Sund mod
Tasiilaq
|
Det vrimlede med sæler på isen og ved siden af skosserne,
det var både netsider og grønlandssæl.
Af fugle var det mest mallemukker, ungfuglene sad i flokke på
isen, rider (tatterat) og enkelte lomvier (appa).
Lige nu kan jeg se 100 vis af sæler på isen, et fantastisk
syn, jeg har set mange sæler, men aldrig så mange liggende på
isen.
Vi har sejlet i storis det meste af dagen, men vi har kun sat
farten ned 4-5 gange.
Jeg så en kæmpe klapmyds i isen, ellers har det været
bræer og is indtil nu. |
Ved 5 tiden så de en hval fra styrehuset, jeg
skrev hjemmeside, så jeg var ikke så heldig.
Kjeld lavede flæskesteg til aftensmad, han havde lavet den
med brun sovs uden fedt, og den smagte godt.
Kl. 2030 besluttede vi at fortsætte i nat, der var for meget
is, til at gå ind til den nedlagte Loranstation ved Quleq.
Vi gik ind for at ankre op 2330 men måtte opgive på grund af
for meget is. Vi fortsætter, jeg er gået til køjs i saloonen
for at tage næste vagt, og det var ikke nødvendigt med et
glas rødvin til at sove på. |

|
|
|

|
|