Velkommen til familien Alne's hjemmeside

 
Kalaallit Nunaat

Startside

Fotoalbum

Dagbog

Links

 

 

 

 

 

 

Lørdag den 23. september 2006.

Fantastisk, jeg har sovet i 7 timer i min køje. Det er godt med det nye vagtsystem, hvor man har fri 2x4 timer, og så 3. gang i hele 8 timer.
Ellers gynger og ruller vi bare der ud af med dønningerne på tværs, og hold da op hvor bliver man træt af det.
Da jeg blev vækket for at gå på vagt kl. 8, skulle jeg have lidt at drikke, køleskabsdøren var åben 2 sekunder for længe, med det resultat at det blev tømt, og alt lå ude på gulvet.
1 tallerken gik i stykker, så det blev lige en halv time med oprydning og støvsugning.
Vagten var absolut ikke kedelig, der var skibe og boreplatforme alle vegne.
Vi var på kollisionskurs med et skib på bagbord side, der først 1 sømil fra os ændrede kurs.

En god ting at have i så trafikeret område er AIS (automatisk Identifikations System), Det går ud på, når et skib er inden for 25 sømil, så kan man se det på kortplotteren, og hvis der er tale om kollision, så giver den alarm. De skibe der ikke har, plotter 

vi ind på radaren, vi kan ikke læse, hvad de hedder, men vi kan plotte deres kurs og fart.

Da der var vagtskifte kl. 12 vrimlede det med delfiner rundt om båden, de er stadig svære at fotografere med digitalkamera. Der var 22 billeder, hvor man kunne se de havde været der, og 1 hvor man kunne se det var en delfin.

Det højeste antal boreplatforme jeg har set på en gang i dag var 8 horisonten rundt, men da vagten startede kl. 12, var der ikke flere tilbage, så nu er der kun nogle bag os og ellers kun vand foran.

 


Denne side blev senest opdateret den 10-01-2007 20:11 af
torben@alne.dk