Velkommen til familien Alne's hjemmeside

 
Kalaallit Nunaat

Startside

Fotoalbum

Dagbog

Links

 

 

 

 

 

 

Torsdag den 14. september 2006.


Da vi sejlede videre i dag, havde Mallemukkerne, for første gang siden Nuuk, forladt os. Så var det betryggende at have en mågeunge til at vise os vejen.

Efter Morgenmad gik alle i land, Arne og jeg skulle først og fremmest til lægen, og det gik smertefrit, vi fandt hurtigt frem til lægehuset, og inden der var gået en halv time havde vi begge været i konsultation.
Vi fik begge ordineret antibiotika, og havde vi det ikke bedre inden 3 dage, skulle vi opsøge læge igen. 20 pund for hver konsultation, men så var medicinen også gratis for alle over 60 år.

Venteværelset var lidt af en oplevelse, jeg har i hvert tilfælde aldrig set så mange opslag på et venteværelse før.

Byen var ikke større end, vi hurtigt fandt sammen med de andre og fik købt lidt ind, inden vi gik om bord igen.
Planen var, at vi skulle sejle videre omkring højeste vande, fordi vi skulle igennem et strømsted, så kl. 1230 satte vi kursen igennem de Indre Hebrider
Det blev en fantastisk dag. Det vrimlede med fugle og dyr, så der må have været masser at spise.
Der var Havodder, Sæler og Delfiner, der var var masser af Lomvier, Suler, skarv men ingen Mallemukker, det var underligt, nu havde de fulgt os helt fra Nuuk.
Vejret var diset, fuldstændigt som jeg havde forestillet mig Hebriderne.
Det var fyr og sømærker hele tiden, og så lå der små "bygder" de mest umulige steder, hvor man havde svært ved at forestille sig, hvad folk kunne beskæftige sig med, det var håbløst at sejle der 

til, og der var hverken marker eller anden form for aktivitet og se.
Vi mødte også en masse andre både, flere norske, sågar et norsk marinefartøj med kanoner og det hele, den sejlede 25-30 knob.
De norske fiskerbåde, var indrettet som støvsugere, de satte et rør i vandet og med undertryg sugede de levende fisk om bord.
Kl. 1900 ankrede vi op ved Tobermory, en idyllisk lille by med en havnefront i alle farver, Deres eget whiskydestilleri, masser af både for svaj, ja det var næsten som at komme til Caribien.
Da vi skulle have gummibåden i vandet, opdagede vi, at tanken i den store gummibåd ikke havde været surret ordentligt, og det havde medført at låget var røget af og hele gummibåden var svinet til. Det tog en hel time med højtryksspuler at gøre den ren, så aftensmaden, tomatsuppe med ostebrød, som Arne havde gjort klar blev opvarmet, men den smagte nu godt alligevel.
Da det nu var blevet halv sent opgav vi at tage i land, så vi tog et glas rødvin til at sove på.

 


Denne side blev senest opdateret den 10-01-2007 20:11 af
torben@alne.dk